Stikkeopskrift til føleslangen Geo

Strikkeopskriften til føleslangen Geo

Sanselege med føle slangen Geo – stimulerer primært den taktile sans/følesansen. Ved bevægelser med Geo stimuleres balancesansen også, der er en del af den vestibulære sans. Specielt godt er alle kryds af midtlinjen, der gavner hjernebjælken, der forbinder de to hjernehalvdele samt barnets koordinations evne.

Geo er en skøn slange, der gerne vil lege. Han er en meget glad og sulten slange. Geo elsker bolde og kan spise mange – hvor mange, tror du, han kan have i sin krop

Forslag til sanselege med Geo – for børn i alle aldre

Geo fodres med bolde:

Du stopper bolden ind i munden på Geo og trykker på ”maven” og skubber derved boldene længere og længere ned.

Du kan bruge forskellige bolde – nogle giver mere modstand end andre. (stimulerer den proprioceptive sans samt overkrydsning af midtlinjen og derved lateraliseringen)

Slanger skifter ham – Geo kan vendes på vrangen:

Tøm Geo for bolde og stik din hånd ind i munden eller bagfra ind i kroppen og træk slangeskindet helt op om armen – nu tager du fat i den anden ende af Geo – og vender vrangen ud.

Når du vil have den pæne Geo tilbage – gentages vendingen og Geo er tilbage. (stimulerer den taktile og proprioceptive sans)

Geo kan også lege på gulvet – ved at du lægger Geo på din mave og/eller på ryggen og ”slanger dig af sted” – Geo vil så automatisk følge dine bevægelser (stimulerer derved barnets 3 primære sanser: Den vestibulære, den proproceptive og den taktile sans.

Geo vil gerne underholdes og leges med i timer – han bliver aldrig træt. Han kan også bruges som sove-slange, når han er mæt, altså fyldt med bolde eller andet indhold – han må bare aldrig få lov at kravle rundt om halsen.

  

Strikkeopskrift – Slange Geo

Længde: ca. 185cm

Omkreds ca. 24cm

Materialer: rester af garn, i alt ca. 200g

Pinde: Nr. 3,5, hæklenål nr. 3.

Strikkefasthed: 22 m retstrikning med 2 tråde = 9cm

Arbejdet begynder ved halen. Med 2 tråde garn slås 10 m op. Strik på næste og hver flg. p ret hele arbejdet igennem. Nu tages 1 m ud i hver side på 2. p, til der i alt er 30 m. derefter på 4. p, til der er 40 m. strik lige op, til slangen har den ønskede længde (her ca. 150cm – slangen bliver længere, når den stoppes ud). Nu strikkes hovedet: strik over pindens midterste 20 m, 2 p ret, på de flg. 4 p tages på hver 2. p 1 m ud i begge sider, til der er 24 m. strik 8 p lige op. Nu tages 1 m ind i begge sider på hver 2. p, til der er 6 m igen. Luk af. Strik den anden side af hovedet på samme måde over pindens 10 første og 10 sidste m.

Munden: med 2 tråde gran slås 6 m op, fortsæt i ret, idet der tages 1 m ud i begge sider på hver 2. p, til der er 24 m i alt. Strik 4 p lige op. Nu tages 1 m ind i begge sider på hver 2. p, til der er 6 m igen. Luk af.

Øjne: med 1 tråd gran hækles 4lm, luk disse til en ring med en kædemaske. Hækl 6 fastmasker om ringes. På næste omgang hækles 2 m i hver m, slut omgangen med 1 kædemaske. Bryd garnet.

Tunge: med 4 tråde garn hækles 18 lm, vend med 1 lm og hækl 1 kædemasker i hver lm rk igennem. Hækl 6 lm, vend med 1 lm og hækl 1 kædemaske i hver lm. Sy den lille del fast til den store, så der dannes et V. sy tungen fast i munden på slanges midt bag.

Montering: sy slangen sammen og sy øjne på.

Geo stikkes af bomuldsgarn med forskellige andre typer garner ind i mellem.

OBS Små børn må ikke lege alene med Geo, pga af faren for at slangen kan strammes omkring barnets hals

Få inspiration til sjove lege, gode tilbud og opdatering af viden om sanseintegration.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du vil modtage et nyhedsbrev ca. 1 gang om måenden og du kan selvfølgelig altid framelde dig det igen….

Du kan altid skrive til os på ina@sansetrolde.dk – Hvis du skulle have nogle spørgsmål, vi vil elske at høre fra dig.

Mange hilsner Kirsten og Ina   hjerte-thumb.png       

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *